Her i vidensbanken finder du vigtig information om en lang række forhold omkring din hund og dens sundhed

Husk: Hvis du er i tvivl - søg altid dyrlæge. Denne side erstatter ikke et dyrlægebesøg.
 

Må afføringen være blød?

Fæces eller afføring hos en hund skal være lille og så hård at den skal presses ud, så analkirtlerne tømmes ud på fæces. Farven er mørkebrun til næsten sort efter kødindtag og hvid til gullig efter benindtag. Efter overgang til barf fra tørfoder ses en reduktion af fæces med op til 80 %. Mange barf hunde springer et døgn over uden at skulle af med fæces, da der simpelthen ikke produceres ret meget. Grunden er den høje optagelighed af kød og ben.

Kan alle hunde tåle barf?

Ja - alle raske hunde kan tåle barf. Der er ingen forskel på en ulv og en hunds mave/tarmsystem, og den er stadig en carnivore (kødæder). Det kræver dog at du fodrer med et lødigt barf foder. Fodringen skal varieres med forskellige proteinkilder set over måneden og vi anbefaler ikke under 4 forskellige proteinkilder.

Allergi

Allergi - Ordet er lidt misvisende da der nærmere er tale om en form for forgiftning / overfølsomhed. Årsagen er i de allerfleste tilfælde en ophobning af lagermidens afføring der dårligt kan udskílles ad de normale kanaler, og da kroppen reagerer på dem, vil den prøve at udskille dem igennem huden, hvilket giver kløe. Det er tit de steder hvor huden er tynd, f.eks. mellem tæerne, ørerne, armhuler, lyske og omkring anus at det ses. Selve udskillelsen af affaldsstofferne kan ikke ses, men det er hundens egne aktioner mod kløen der giver rød hud, furunkler og sår. På det infrarøde billede ses en hund, hvor den højre forpote er væsentlig varmere som følge af kløningen. Da lagermiden findes i al korn, ris og majs er det vigtigt helt at undgå disse næringsstoffer (kulhydrater) - hvor lagermiden "græsser" alger af kornenes yderside. Fodrer man med Easybarf  er man sikret alle de livsnødvendige næringsstoffer som protein af forskellige proteinkilder, fedt samt vitamin- og mineralkomplekser af naturlig og optagelige former. Kan man undgå brødkrummer , glemte skolemadpakker og henslængte pizzakanter samt guffer med indhold af kornstoffer, vil hunden med al sandsynlighed blive fri for problemet

Analkirtler

Analkirtler producerer en væske, der sprøjtes ud på hundens fæces, når den passerer anus. Væsken indeholder en mængde information om hunden og kan kaldes dens identitet. Ved fodring med foder med stort indhold af kulhydrat vil afføringen tit være så løs, at analkirtlerne ikke presses, så væsken kommer ud. Fæces skal være hård og fast hos hunde. Tømmes analkirtlerne ikke kan der opstå betændelse, der kan forårsage en sprængning ud gennem huden. De kan beskadiges så meget at de skal fjernes operativt, men herefter kan hunden opleve store problemer med omgangen med andre hunde, der ikke kan "aflæse hunden" uden analkirtel duftene. 

Aske

Aske er et internationalt udtryk for det restprodukt, der er tilbage efter en afbrænding af kødet, og kan bedst udtrykkes som den mængde mineraler der ikke er brændbare. Der findes 4 forskellige metoder til bestemmelsen af askeindholdet, så derfor kan 2 eksempler af samme kødtype vise forskellig askeindhold 

Er barf fodring besværligt og dyrt?

Spørg dig selv : Hvad er vigtigst - bekvemmelighed eller hundens helbred?

Der er ingen tvivl om at det traditionelle tørfoder er nemt og bekvemt og nogen gange meget billigt.

Elendige ingredienser = billig kilopris! Fyldt med helbredsskadelige tilsætningsstoffer og kulhydrater som hunden ikke har brug for. Dette foder skaber en lang række helbredsproblemer og forkorter på drastisk vis både livskvaliteten og livslængden hos vores hunde. Hundens helbred gives i bytte for bekvemmelighed.

Det er nemt at give tørfoder. Barf fodring er ligeså besværligt eller nemt som du selv gør det til.

Ved frossen fersk barf skal du tage kødet ud af fryseren og tø det op. Bruge forskellige kødtyper hen over måneden. Du skal tilsætte et vitaminprodukt og give ben en gang om ugen.

Du kan også vælge den superlette løsning : Easybarf + ben en gang om ugen.

Hvis du kender en jæger kan du få rigtigt meget fin hundemad i form af kød, indmad og ben fra forskelligt vildt såsom fasan, hare og rådyr, som ikke bliver sat på middagsbordet til mennesker.

Prisen på barf er ikke dyrere end de traditionelle og højt profilerede tørfodermærker.

 Fodring med barf bliver en daglig glæde i stedet for en nødvendig pligt, specielt når du ser de helbredsmæssige fordele og begejstringen hos din hund ved måltiderne.

Følelsen af at gøre det bedste for sin hund er ganske gratis.

Der skal ikke købes kunstige tyggeting, tandbørster og tandpasta og antallet af besøg hos dyrlægen falder.

Beef Jerky

ADVARSEL

Der advares fra flere landes  fødevarestyrelser om brug af treats af jerky fra Østen. Det kan give nyresvigt

Kan benene ikke stikke hul i maven eller tarmene?

Nej - der er ingen fare for dette, når benene er rå. Om du bruger kyllingeben eller andre ben, er uden betydning, men de skal være rå.Vælg ben der passer til din hunds størrelse og undgå de bærende (f.eks. lårknogler) knogler fra større dyr såsom ko og hest. De er for hårde og kan give tandskader.Brug gerne blødere ben som ribben og brystben fra lam og kalv, eller hals og rygben fra fjerkræ. Ben er en vigtig del af barf kosten, da de indeholder værdifulde mineraler .Hold altid din hund under opsyn når den spiser ben. Griseben må aldrig gives, da nogle hunde kan få en forstoppelse, der kan være potentiel farlig, da den kan være vanskelig at fjerne

 

Må jeg blande kød med tørfoder?

Du kan blande fersk rå barf kød med Easybarf, men hvis du blander med f.eks. tørfoder risikerer du en konflikt i maven med diarre til følge.

Blodøre

Blodøre ses typisk hos retrievere men også andre hunde med hængører kan få det. Det kommer typisk af kraftig rysten med hovedet, så ørerne slår ind mod skallen, så der opstår et hulrum i brusken, der fyldes med blod. Søg altid dyrlæge, hvis du har mistanke om et blodøre.

Brusk

Brusk består hovedsagelig af chondrogen og har mindre næringsmæssig værdi.

En del har en fejlopfattelse af at busk indeholder calcium og derfor kan gives til f.eks. hvalpe der nemmere kan gnave igennem brusk, men dette er forkert og direkte farligt at give i stedet for ben der indeholder calcium. Efter kalium er calcium det vigtigste stof i stofskiftet, så derfor bør det gives. På billedet ses tydeligt det blålige brusk på enden af knoglen.

C-vitamin

C-vitamin er et af de allervigtigste vitaminer. De transporteres ind i cellerne ved hjælp af insulin, og derved konkurrerer C-vitaminet med glukosen om at komme ind i cellerne. Immunforsvarsceller skal bruge 20 gange så meget C-vitamin som almindelige celler, og derfor har C-vitamin i høje doser en meget stor effekt på immunforsvaret, og det virker øjeblikkeligt. Mega C-vitamin doser kan være op til 10 gange normal dosis. Læs gerne Linus Paulings bog: "How to live longer and better". Linus modtog Nobels kemipris for opdagelsen og beskrivelsen, og han sagde kategorisk: spis 15 gram naturligt C-vitamin om dagen og du bliver i gennemsnit 20-25 år ældre (for mennesker). Fødevarestyrelsen har påpeget at vi IKKE må sige at C-vitamin på nogen måde kan lindre, afhjælpe eller helbrede nogen for for sygdom, da det kun er godkendt medicin der kan lindre, afhjælpe eller helbrede sygdom. C-vitamin er et naturligt forekommende stof, som der ikke kan tages patent på, og derfor kan det ikke godkendes som et lægemiddel.

 

Diarré

Diarré er en tilstand med hyppige tynde afføringer. Diarre opstår når føde og væske passerer for hurtigt igennem tarmsystemet. Normalt bliver væsken fra føden opsuget i tyktarmen, men af forskellige årsager kan indholdet i mave/tarmsystemet blive sendt meget hurtigt igennem tyktarmen, hvorved væsken ikke kan nå at blive opsuget.

Årsagerne til diarre kan blandt andet være:

Virus og bakterier

Parasitter.

Medicin

Stress

Infektioner

Indtag af uegnede fødevarer/fremmedlegemer

Allergi

Stofskiftesygdomme

Forgiftning

Sygdomme i mave/tarmsystemet

Indtagelse af store mængder fedt

Indtagelse af store mængder lever og hjerte

Skift af foder.

Diarré kan være akut og kortvarig eller pågå i uger og måneder.

Afføringen kan være blodtilblandet eller slimet.

Hvis tilstanden varer mere end 1 til 2 dage og hunden er påvirket med nedsat spiselyst, sløvhed, feber, opkastning eller andre symptomer, bør man søge dyrlæge, da der kan være tale om en alvorlig tilstand der kræver akut behandling.

Risikoen for dehydrering er altid tilstede ved diarré og tilstanden opstår hurtigere hos hvalpe og hos hunde af små racer.

Hvis hunden er frisk og uden symptomer kan 1 – 2 døgns faste og brug af Slippery Elm pulver og ZooLac  være en god hjælp til at stabilisere mavefunktionen. Husk altid at hunden skal have adgang til frisk vand, selvom den faster.

Drægtighed og fødsel

Den allervigtigste ting du skal huske på, er at temperaturen i fødekassen er ca. 30 grader de første dage af deres liv. Kulde og træk er den største fare for hvalpe - og de kan let dø af det. Brug gerne et  termometer med en ledning med en føler på, der kan hænge ned i fødekassen, så du med et hurtigt blik kan se at temperaturen er i orden. Brug en god størrelse fødekasse, så der er plads nok til ungerne og mor også når de bliver større. I bunden kan du lægge et stiklagen (frotte på oversiden og gummibelagt på undersiden) der dækker hele kassen. Herpå lægger du et wetbed stykke, der holder det tørt på oversiden. De er lette at vaske og skaber et godt miljø for hvalpene. Brug ikke aviser. Opblødte aviser med trykfarve er absolut ikke godt for hvalpene, der gerne tygger på dem og får trykfarve i maven. Nogle bruger  stænger monteret i kassen så hvalpene undgår at blive "ligget ihjel" af tæven, idet de så trykkes ud under stangen og ikke bliver mast. Nogle har gode erfaringer med dem og andre ikke. Høj fokus døgnet rundt på hvalpene er nu den sikreste metode til at undgå dødelighed bland hvalpene

Drægtighed

En hund (eller ulv) er drægtig i 63 dage = 9 uger. Drægtighed kan konstateres fra ca. 35. dagen med ultralyd og fra ca. 42. dagen med røntgen. Infrarød skanning kan afsløre drægtighed fra ca. 20. dagen. Hunden kan absorbere hvalpe helt (uden abort) op til ca. 35. dagen. Anledningen er tit at tæven ikke har de optimale betingelser for en fødsel, f.eks. ikke mad nok, ro og fred, stress i flokken, flytning eller andre forhold. (F.eks. er udstationering, hvor tæven pludselig skal tilbage til opdrætteren for at have hvalpe ikke en god ide.)

Naturlig fodring - i forhold til arbejdsevne

Gennem årene har vi set utallige eksempler på en markant øgning af arbejdsevne samt arbejdslængde hos både tjenestehunde, narkohunde og Schweiss hunde. Årsagen er ret enkel, idet en fodring med næringsstoffer, som hunden er beregnet til at optage, vil udvikle både muskler, sener, lungekapacitet og især næsens evner. Som bekendt er det næsearbejde der er mest udmattende for hunden, og hos barf hunde ser vi en væsentlig forbedring af både styrken af evnen samt fastholdelsen af sporet. En af de berømte historier er om en af vore kunder, der havde en ikke godkendt unghund, der var med på en øvelse i et lagerhotel, og her markedere den lille hund gentagne gange på et rum, hvor der ikke var lagt hash ud. Hunden var så ivrig, så betjenten kravlede op til nogle udluftninghuller øverst oppe, og kikkede ind, hvor han så en stor mængde rygsække stå på gulvet. Det måtte selvfølgelig undersøges og politiet tiltvang sig adgang til rummet og fandt adskellige millioner kroner i kontanter i rygsækkene. Men hvorfor markerede vores lille barf hund på dem - jo de var fra hashsalg på Christiania, og håndteringen af pengene kombineret med håndteringen af hash havde sat et duftspor, som hunden genkendte.

Skal hunden have en fastedag om ugen?

Ja- alle raske hunde skal have en fastedag. Fordøjelsen er en meget stor og energikrævende proces der involverer mange kemiske/hormonelle systemer i kroppen så det er vigtigt at maven kan få ro i en periode. Hunden er et rovdyr og har derfor en depotmave i modsætning til menneskets stationære mave. Når hunden får en fastedag, kan bugspytkirtlen nå at producere den mængde insulin, der er nødvendig.

 

Hvad er fedt?

Fedt er en gruppe af kroppens byggesten. Man kan absolut ikke undvære fedt. Man skal bare ikke have for meget, og man skal også helst have den rigtige sammensætning.

Når man taler om fedt, tænker man især på kolesterol og på tri-glycerider eller det, som man normalt forbinder med ordet 'fedt'. Og det er fordelingen af fedtsyrer i tri-glyceridet, der har betydning.

Fedt er en energikilde og giver 9 Kcal/gram ved indtagelse

Hundes behov for fedt er noget større end menneskets, og det er normalt med en fedtprocent på ca. 20 i rå barf, for at behovet er dækket.

Fedt der har været opvarmet har stor tendens til at give subcutant fedt (fedt under huden) i stedet for at lægge sig som en beskyttende hinde omkring hundens ribben. Efter overgang til barf, vil dette subcutane fedt forsvinde af sig selv

Foderhøjde

Er det bedst at fodre i skål - højt eller lavt?

Hunden er konstrueret til at spise lavt - på jorden eller i skål er uden betydning. Visse mener at de skal spise højt af hensyn til f.eks. mavevending, men det har ingen betydning og hjælper ikke. Mave vending forekommer kun hos tørfodrede hunde og hvor det er kulhydraterne der gærer og kan forårsage en opblæsning af mavesækken. Hundens fysiske tilstand kan være afgørende for hvor højt man skal fodre. F.eks. kan det være nødvendigt med en gammel hund med stiv nakke.

Foderskift

Hvem har ikke hørt om "gradvis overgang til andet foder"? Alle producenter er bange for at en hund får tynd mave af et foderskift til deres foder. Hvis det sker vil det nærmest pr. automatik få ejeren til at skylde skylden på det nye foder, og skifter tilbage til det gamle foder eller til et andet foder.

Ved den gradvise overgang håber producenten på at hundens mave vender sig til det nye foder så ejeren fortsætter med at bruge det.

Sandheden er nok nærmere, at de fleste typer tørfoder indeholder en stor mængde kulhydrater som korn, majs, ris, kartoffel og en lang række andre typer. Fælles for disse er "klistereffekten" som vi kender fra bagningen derhjemme, og dermed kan der let opstå aflejringer af foder i tarmen. Ved overgang til andet foder risikerer man en løsning af disse aflejringer, og dermed en risiko for en tynd mave.

En langt bedre måder er at give Slippery Elm, som er affalds opsugende og kan føre disse aflejringer ud med afføringen samt sørge for en stabil afføring.

Slippery elm er  et 100 % naturprodukt, opdaget af Canadiske indianere for et par tusinde år siden. Det kommer fra et Canadisk elmetræ, kaldet Ulmus Rubra, og må ikke forveksles med det almindelige canadiske elmetræ.
 

Skal jeg fodre på samme tid hver dag?

Nej - hunden lærer hurtigt at der er mad på et bestemt tidspunkt, og derved kan mavesækken begynde at producere mavesyre op til en time før forventet mad indtag. Du skal derfor fodre på meget forskellige tidspunkter af dagen, så hunden aldrig ved hvornår der kommer mad - helt som i naturen.

 

Giardia:

Det er en encellet parasit ved navn Giardia lamblia. Den er større end bakterier, men kan ikke ses med det blotte øje. Den findes i 2 tilstande: en aktiv form (trofozoit) og i en hvileform som cyste.

Den smitter for det meste gennem inficeret fæces, men kan også smitte gennem vand der er forurenet af parasitten. I cyste formen kan den overleve i miljøet i op til 6 måneder.

Hunde kan resmitte sig selv, idet cysten kan opholde sig i pelsen omkring anus, hvorfor vask af området efter hver afføring er særdeles vigtig.

Behandling kan foregå med 2 midler: Fenbendazol 1 gang daglig i 5 dage, og flere dyrlæger anbefaler en ny behandling igen efter 14 dage. 

Metronidazol bruges også, men er ikke så effektiv og der kan være  bivirkninger i form af nedsat appetit, opkast og adfærdsændringer.

Ved gentagne resmitninger kan tyndtarmen tage skade, og ødelægge dele af tarmen så optageligheden kan ændres for resten af livet, og helt specifikke fodringsplaner kan være nødvendige, dels for at opnå tilstrækkelig optagelighed af næringsstofferne, men også for at sikre en stabil afføring.

Rengøring og decinfektion er altafgørende og vask af både hund og hjem skal foretages med et middel ved navn Virkon S. Det opløses i vand og hunden vaskes efter hver afføring.

Hele hjemmet skal ligeledes vaskes daglig i Virkon S - det gælder alle gulve, tæpper og møbler som hunden kommer i samt alle bord- og stoleben.

Ligeledes skal hele hjemmet damprenses med en maskine der afgiver damp på ikke under 130 grader.

Dette skal ligeledes gøres hver dag, og behandlingen må ikke være på under 14 dage.

Giardia er særdeles smitsom, og det er vigtigt for hundens prognose at man tager rengøring og decinfektion meget alvorligt.

Hunden må under ingen omstændigheder være sammen med andre hunde i perioden, og enhver afføring skal samles fuldstændig op og destrueres. Vask afførings stedet med Virkon S. 

Giardia kommer i de fleste tilfælde med hunde fra Østeuropa, og har du den mindste mistanke ved f.eks. tynd mave, skal du øjeblikkeligt få samlet 3 afførings prøver, som du afleverer hos din dyrlæge, der i et mikroskop kan afgøre om den er smittet.

Griseben og grisekød

Både griseben og grisekød kan forårsage en forstoppelse, der kan være fatal, idet forstoppelsen er særdeles hård og meget svær at opløse. Den sidder meget fast og operation kan være nødvendigt for at fjerne den.
Det er langt fra hver gang det sker, men risikoen er for stor, hvorfor der frarådes.

Kulhydrater

Kan hunde optage grøntsager / frugter?

Nej - cellevæggene i kulhydrater kan på grund af hundens korte mave-tarm kanal ikke opløses, og de vil komme ufordøjede ud igen. De fleste har nok set gulerodstykker eller majs komme hele ud i fæces. På celleplan gælder det alle former for grøntsager og frugter. En blendning skader ikke cellevæggene, så det hjælper ikke. Kogning ødelægger cellevæggene, men samtidig ødelægges vitaminkomplekserne også.

Grøntsager og frugter er kulhydrater (sukkerstoffer = glukose) og er ikke egnet som føde for hunde og katte.

Hotspot

Hotspot er en dybtliggende og væskende betændelse i huden karakteriseret ved fugtighed i pelsen og en ram lugt af betændelse. De forårsages tit ved børstning og strigling med metal karter eller kamme, der prikker et hul i huden og afsætter bakterier under huden. Et 5 kr. stort aggresivt hotspot kan brede sig til en halv hund i løbet af et døgn, så man skal være opmærksom på dem. Klip straks pelsen af så der er mindst 1 cm fin upåvirket hud hele vejen rundt om såret og gå til dyrlæge så hurtigt som muligt

 

Er hunden ikke blevet avlet langt væk fra ulven, også med hensyn til hvad den skal spise?

Hunden deler 99,8 % af sit DNA med ulven. Mennesket har ændret på hundens ydre udseende igennem målrettet avl, men den indre anatomi er uforandret. Lang tids fodring med højt forarbejdede, kornbaserede produkter har resulteret i et nedsat immunforsvar og en underproduktion af de enzymer der skal bruges for at nedbryde kød og ben. Hunden kan gendanne disse enzymer ved fodring med kød og ben. De har desuden et enzym i spyttet Lysozym der ødelægger sygdomsfremkaldende bakterier. Det korte tarmsystem er beregnet til hurtig fordøjelse af kød, så muligheden for opformering af skadelige bakterier i tarmsystemet reduceres.

Højt forarbejdet, kornbaseret foder har kun været udbredt på markedet i ca. 60 år og den evolutionære udvikling med hensyn til kosttilpasning tager mange tusinde år. Så selv om flere generationer af hunde er fodret med kommercielt foder, er hunden stadig en kødæder.

Hvalpe og barf

Hvornår skal jeg starte mine hvalpe op på barf?

Hvalpe begynder at spise barf fra de er 3 uger gamle. Mange opdrættere blander kød sammen med modermælkserstatning til en suppe, som de giver de første dage, men går hurtigt over til småt hakket kød. Start gerne med kallun. Allerede fra 4-5 ugers alderen gives ben, som de ikke kan spise, men gerne gnaver meget i. I starten er det vigtigt at calcium behovet dækkes, så giv et calcium tilskud i form af knuste ben eller kødben der spises helt. Knuste æggeskaller kan også gives. Mængden bør være ca. 15 % af dagsmåltidet. Hunde er ernæringsmæssigt voksne mellem 5 og 8 måneders alderen. Fastedagen indføres når denne alder er opnået.

Har du købt en hvalp der er opfostret på tørfoder, skal du faste den i 12 timer (24 timer for voksne hunde)før du begynder at give kød. Begynd med kallun i et par dage med 3 måltider om dagen og fortsæt herefter med 4-5 forskellige kødtyper hen over måneden. Husk altid rigeligt med kalk, men kun i form af knuste ben eller kødben. HUSK ALTID fri adgang til frisk drikkevand selvom hunden faster.

Indmad

Ud over kallunen betegnes indmad som hjerte, lever, nyrer, tarme og lunger. Hjerte er en fin kilde til andre proteiner ligesom lever. Det kan med fordel gives i små portioner, da hundens mave kan reagere med en tynd afføring, hvai der gives for meget. Især lever er kendt for dette, og med tørret lever skal der ikke meget til for at få et dårligt resultat. Nyrer reagerer mange hunde på, da der kan være urinstoffer de ikke bryder sig om. Tarme må ikke bruges i Danmark til Barf foder. Lunger indeholder ingen fedt og har derfor ringe værdi som foder. Tørrede lunger kan med fordel bruges til de overvægtige hunde

 

Må jeg give min hund kulhydrater?

Nej - en hund skal ikke have kulhydrater. Tørfoder og dåsefoder indeholder store mængder af kulhydrat, ligesom brød, mel, ris og majs. Kulhydrat omdannes i kroppen til glukose (sukker) og giver en helt forkert ernæring til en hund eller kat. Kulhydrat er også stærkt medvirkende til fedme, og det har tit en stor effekt på hundens psyke, der kan give uønsket adfærd, lige fra destruktion af f.eks. møbler, nervøsitet, opfarenhed, aggresion og angst.

Kødkvalitet

Kød er ikke bare kød.

Kød skal være uden tilsætninger af enhver art, af god kvalitet og fritgående dyr har væsentlig bedre kvalitet end økologiske dyr. Fodringen af f.eks. hest er langt bedre end en ko, og derfor er hestekød bedre. De bedste kødprodukter er fra vildlevende dyr som elg, bison, hjort med flere. Er de nedlagt som vildt, fåes det ikke bedre.
 

Er hunden en kødæder (carnivore) eller en altæder (omnivore)?

Hunden er en kødæder. Hundens tænder er beregnet til at rive og flå kød fra hinanden. De har ikke tyggeflader til at kværne plantemateriale med, og underkæben kan kun bevæges op og ned og ikke til siden som planteædere er i stand til. Kraftige muskulatur i hoved og halsregionen øger hundens evne til at knuse ben og slide store stykker kød fra hinanden.

Hunden har et kort tarmsystem beregnet på nedbrydning af kød. De har ikke nogen bakterier i deres tarmsystem der kan nedbryde cellulose og stivelse (modsat en ko) og de har ikke amylase i deres spyt til at påbegynde nedbrydningen af kulhydrater.

Giftige loppemidler - både som pour-on og som piller

Loppemidler indeholder for de flestes vedkommende et pesticid, som jo bekendt er giftigt. På trods af producenternes garanti for uskadelighed, er der flere og flere hunde, der oplever skader på hud og nervesystemer. Der er nu markedsført piller med pesticider, som ved indtagelse giver skader man ikke kan se. Der er efterhånden mange beretning om både døde hunde og hunde med motoriske skader. Der kan ikke advares nok om disse midler. Brug et giftfrit middel og skån din hund for både smerter og død. Du kan finde Novermin her: https://barf.dk/shop/loppe-og-flaatmidler-18c1.html
 

Kan barf hunde få mavevending?

Nej - mavevending kan komme når korn og andre kulhydrater begynder at gære. Kød kan ikke gære og dermed blæse maven op. Mavevending er potentielt farligt og hunden kan dø indenfor en time. Søg derfor straks dyrlæge eller dyrehospital, hvis du har mistanke om mavevending

Må jeg give min hund mad morgen og aften?

Nej - voksne raske hunde bør max have et måltid om dagen. Der kan være tilfælde som f.eks. giardia hunde, der skal have en anden foderplan med flere måltider. Hvalpe skal have 1-3 måltider om dagen afhængig af alderen

Pancreatitis eller bugspytkirtelbetændelse - er diagnosen korrekt?

Ifølge flere engelske dyrlæger er det en misvisende diagnose, og antibiotika hjælper heller ikke på tilstanden.
Rettelig bør man nærmere betegne det som en overbelastning af pancreas på grund af den konstante beholdning af ufordøjet mad i mave-tarm kanalen.
Disse dyrlægers anbefaling er faste et par dage og derefter fodring med barf.
Forskellen er at barf er hurtigt opløst / nedbrudt i mavesækken og dermed falder den til ro, så snart den har afleveret den nedbrudte føde til tyndtarmen.
Tørfoder er op til 24 timer om at blive nedbrudt, hvilket skyldes, at al mad der har været opvarmet, uvilkårlig vil få pH værdien i mavesækkens syreindhold til at øges.
pH værdien er mellem pH 1 og pH 2 når syren udskilles fra cellerne i mavesækken, og enzymerne virker kun ved denne pH værdi.
Stiger den på grund af tørfoder, virker enzymerne ikke mere, og det er dermed kun mavesækkens bevægelser, der kan opløse tørfoderet, og det tager altså mange timer.

Pels - skal min hund spise pels?

I naturen spiser ulve altid byttedyrenes pels, selvom der tit er rigtig meget af den, og ulveafføring er i de fleste tilfælde fyldt eller omviklet med pels. Vi ved ret sikkert, at ulve ikke gør noget uden de får noget ud af det (de spiser f.eks. ikke bær eller andre kulhydratkilder), så vi må antage, at de spiser pelsen for at rense mave tarm systemet. Giver vi vore tamhunde pels fra f.eks. kanin, renser det tarmen og fjerner foderrester og holder den ren. Tarmparasitter vil også dø, idet pelsens hår skærer dem op, så det er også en naturlig måde at fjerne orm.

Protein

Hvad er et protein?

Proteiner består af polypeptidkæder, der er opbygget af aminosyrer som er sammenbundet via peptidbindinger.
En polypeptidkæde er altså en kæde, der består af mange peptidbindinger.

Proteiner er opbygget fra et repertoire på 20 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinogene aminosyrer.

Protein er energigivende og tilfører 4 Kcal pr. gram ved indtagelse.

Ved opvarmning ændres peptinkæderne og dermed aminosyrerne (de forhærdes) og optageligheden ændres og forminskes

Proteinforgiftning - en myte der lever i bedste velgående, men det findes ikke.
Der er ingen hunde der ikke kan tåle naturligt protein fra råt kød.
Derimod kan der være problemer med opvarmet kød, soja og vegetabilske proteiner.

Alle hunde vil derfor altid kunne tåle råt kød af alle dyr - dog på nær gris, der kan give forstoppelse.
Protein fra kød og fedt i naturlig form fa de samme dyr, er de primære makronæringsstoffer til en hund

Den overvægtige hund - også lidt om de tyndfede

De tykke hunde - sofabordsmodellerne - er på tørfoder så godt som umulige at slanke. Selv ved en kraftig reduktion af fodermængden, vil det ikke løse problemet. Selv ved tilførsel af små mængder tørfoder, vil det tilføre hunden en mængde af fedtstoffer, der tidligere har været opvarmet i fremstillingsprocessen.

Så længe disse fedtstoffer tilføres vil hunde ikke tabe sig.

Hvis du fodrer med Easybarf ® Light vil den meget specielle proteinsammnsætning øge stofskiftet og dermed forbruge af fedtet. Brug det i perioden, indtil hunden har opnået en god normalvægt og skift derefter til f.eks. Easybarf ® Standard. Se produktet jher: https://barf.dk/shop/light-slanke-foder-56c1.html
Den tyndfede hund er en hund, der ligesom på billedet har tillagt sig en hel del subcutant fedt (fedt under huden), og det kan den ikke bruge til noget. Mærker vi efter, vil vi se at der intet fedt er på ribbenene, hvilket er nødvendigt for hunden for at beskytte de livsvigtige organer. Den vil derfor konstant forsøge at sætte fedt der, men da fedtet i foderet har været opvarmet (og konserveret) kan den ikke. Derfor er der ikke nok energi til at produce tilstækkeligt med nye immunforsvarsceller, og immunforsvars niveauet vil dale, og hunden vil have en større risiko for infektiøse sygdomme.

Tænder – er ben ikke skadelige for hundens tænder?

Mange hunde har en elendig tandstatus når de er på traditionelt tørfoder. 85 % af alle tørfodrede hunde har forskellige tandproblemer allerede fra 3 års alderen. Tandsten, tandkødsbetændelse, dårlig ånde og paradentose er bare nogle af problemerne. De bakterier der dannes i og omkring tandsten er meget farlige, de kan føres med blodbanen til hjerteklapperne og give en infektion der påvirker hjertets funktion. Desuden stresses og presses immunforsvaret konstant ved påvirkningen fra en dårlig tandstatus.

Tandpasta, tandbørster, og diverse plakfjerningsmidler er ringe våben i kampen. I stedet må mange hundeejere betale for adskillige tandrensninger og medfølgende bedøvelser, i kampen mod tandproblemerne.

Ved en naturlig fodring med kød og ben fjernes belægninger effektivt fra tænderne og der opbygges ikke et lag af plak fra stivelsesholdige fødeemner.

Brug ben der passer i størrelsen af din hund. De bærende knogler fra større dyr som okse og hest er for hårde for de fleste hunde. Brug mindre hårde ben såsom brystben, ribben og rygben og fjerkræhalse.

Giv gerne ben med meget kød på.

De hårde bærende ben slider meget på tænderne og selvom et vist slid er normalt med alderen, nedsættes risikoen for slidte og knækkede tænder, ved at bruge de blødere ben fra for eksempel lam og kalv.

Tandsten

Årsagen til tandsten skal findes i foderet. De fleste tørfoder og vådfodertyper indeholder store mængder kulhydrater som korn, ris eller majs, der har en høj klistereffekt, der danner plaque som er grobund for dannelsen af tandsten. Det ses som en brunlig belægning på tænderne, lugter slemt og sidder godt fast. Bakterierne i tandstenene er så små, at de kan trænge igennem blodårene og flyde med blodet rundt og måske sætte sig på hjerteklapperne.

Tandsten fjernes med en ultralydsrenser og en efterfølgende polering af tænderne. Fjernelsen af tandsten, der sidder oppe under tandkødsranden er vigtigt, da de ellers let gendannes. Ser du tandsten hos din hund, skal du søge dyrlæge.

Ulve har ikke tandsten og der har hunde på barf eller Easybarf heller ikke. Der er ingen klisterstoffer i barf menuerne, så derfor dannes de ikke. Eneste undtagelse kan være en smule tandsten på ydersiden af hjørnetænderne hos de barf hunde, der ikke får lov til at flå i hele stykker kød. De kan som regel let fjernes med en negl eller en træspartel.

Ben hjælper med at fjerne tandsten, men så længe man bruger tørfoder, vil problemet genopstå

Tarmbetændelse

Tarmbetændelse kan opstå af mange forskellig årsager og som bivirkning til andre sygdomme. Symptomer kan være diarré, blod i afføringen, nedsat appetit og opkast. Har du mistanke om en tarmbetændelse skal du søge dyrlæge med det samme.

Kronisk tarmbetændelse

Vi må ikke sige at vi kan afhjælpe en kronisk tarmbetændelse ved at tilføre forskellige næringsstoffer, der kan genskabe den nødvendige tarmflora, så betændelsestilstanden forsvinder.

Tørfoder indhold

ET TRADITIONELT TØRFODER KAN INDEHOLDE FØLGENDE TILSÆTNINGSTOFFER:

ANTIKLUMPNINGSMIDLER
  ANTIMIKROBIELLE MIDLER
  ANTIOXIDANTER
  FARVESTOFFER
  HÆRDEMIDLER
  TØRREMIDLER
  EMULGATORER
  KONSISTENSMIDLER
  SMAGSFORSTÆRKERE
  SMAGSSTOFFER
  MEL BEHANDLINGSMIDLER
  FORMULERINGSHJÆLPEMIDLER
  FUGTIGHEDSBEVARENDE HÆVEMIDLER
  SMØREMIDLER
  KUNSTIGE SØDESTOFFER
  ANDRE SUKKERSTOFFER
  OXIDERENDE- OG REDUKTIONSMIDLER
  PH-REGULERENDE MIDLER
  TEKNISKE HJÆLPESTOFFER
  SEKVESTRANTER
  OPLØSNINGSMIDLER
  STABILISATORER, FORTYKNINGSMIDLER
  OVERFLADEAKTIVE MIDLER
  OVERFLADE  EFTERBEHANDLINGSMIDLER
  TEXTURIZERS

EASYBARF OG BARF INDEHOLDER:

INGEN TILSÆTNINGSSTOFFER - OVERHOVEDET

 

Tørfoder kan ikke gives sammen med barf. Tørfoder vil øge pH-værdien i mavesækken, således at enzymerne ikke kan findele maden, da disse enzymer kun virker ved en lav pH-værdi (stærk saltsyre = pH 1 til pH 2).

Ved fodring med fersk kød, vil pH-værdien forblive lav, og enzymerne vil findele et normalt måltid inden for 1 til 2 timer, hvorefter det transporteres videre til tyndtarmen til optagelse.

Tørfoder kan være 24 timer om at nedbrydes så det kan gå i tarmen.

Ved at fodre med tørfoder og barf samtidig risikerer du en konflikt i maven
 

Får hunden alt hvad den har brug for i Barf diæten?

Ingen ved hvad en hund eller et menneske helt nøjagtigt har brug for at spise. Vi gætter, opstiller hypoteser og madpyramider i forsøget på at opstille retningslinjer og facitlister på hvad og hvor meget vi eller hunden skal spise. Foderindustrien forsøger at fortælle os at en hund skal spise et fuldt afbalanceret måltid hver dag. Ingen ved hvad dette er. ”Balanceret” er en menneskeskabt term. Den findes ikke i naturen.

Når man barf fodrer er det en god rettesnor at kigge på ”byttedyrsmodellen”. I naturen spises hele byttedyret med kød, ben indvolde, pels og fjer.

Variation over tid er kodeordet. Giv din hund kød fra forskellige dyr. Derved sikres en varieret aminosyresammensætning. Giv knogler og indmad såsom hjerte og lever. Giv også animalsk fedt som en naturlig kilde til fedtsyrer. Kød, knogler, fedt og indmad indeholder en rigdom af vitaminer, mineraler, proteiner og fedtsyrer – alt sammen elementer i en dækkende kost for hunden.

I naturen får ulvene et vitamintilskud gennem byttedyrenes maveindhold, og derfor bør der tilsættes et optageligt vitamintilskud til kosten.

Urinsten
 

Urinsten opstår i forbindelse med en betændelse i urinvejene, der får krystallerne i urinen til at forme små sten, der med tiden kan blive ret store. Symptomer er hyppig vandladning, blod i urinen og evt. betændelse. Lidt ældre tæver af små racer er mest udsatte for at få urinsten. Som forebyggelse kan der gives tranebær der lægger en hinde i urinbæren, så betændelse ikke så nemt opstår. Har du mistanke om urinsten, skal du søge dyrlæge.

 

Skal hunden også have vand om natten?

Du skal altid have frisk vand stående, så hunden selv kan regulere indtaget.

I bekendtgørelsen om "Erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde " er det angivet at hunde altid skal have adgang til frisk vand. Så selvom denne bekendtgørelse ikke gælder private hundeejere har lovgiverne fundet det nødvendigt at understrege vigtigheden af at hundene altid har adgang til vand. 

šAlle celler indeholder vand

šKroppen består af 60 – 70 % vand

šLungerne består af 90 %

šHjernen af 70 %

šBlodet  af 80 %

šDannelse af fordøjelsesvæsker

šVandet regulerer kroppens temperatur

šVandet fugter vævet i slimhinder, øjne og næse

šVandet  smører led

šVandet bortskaffer affaldsstoffer

šVandet  opløser næringsstoffer og  B og C vitamin så de kan optages

šTransporter  næringsstoffer, salte, hormoner mm.

šEn hund på 35 kg. indeholder ca. 14 l væske fordelt inde i cellerne og 7 l udenfor cellerne (led, lungehinder) og i blodbanen.

Synligt væsketab:

šUrin

š25 – 50 ml/kg/døgn

š30 kg. Hund = 750 – 1500 ml/døgn

Usynligt væsketab

šRespiration

šAfføring

šFordampning fra kroppen

šMetabolisme

š10 ml/kg/døgn

š30 kg hund = 300 ml

Væskebehov

šTommelfingerregel:

š2,5 gange dagligt foderindtag eller 30 - 60 ml/kg hund

š30 kg hund = 600 gr. råt foder x 2,5= 1500 ml væske –

šRåt foder indeholder ca. 70 % væske

š30 kg. Hund indtager 600 gr. Råt kød – indhold af væske = 70% = 420 ml væske

šVed benspisning er væskebehovet større end ved kød da ben ikke indeholder væske af betydning.

Dehydrering - grad og symptomer:

š5-6 %   Hudens elasticitet svagt nedsat

š6 -8 %  Hudens elasticitet tydeligt nedsat-svag stigning i kappilær fyldningstid

10 -12 % Tydeligt blege slimhinder – indsunkne øjne - sløret blik- begyndende tegn på chok : hurtig puls- faldende blodtryk - kolde ekstremiteter - nedsat urinproduktion

12 -15 % Tydelige tegn på chok: uregelmæssig svag puls, sløret bevidsthed, øget respiration - akut livsfare

En anden form for væskebehov:

Først er man tør -     og så er man våd  

Skal man vaccinere hunden hvert år?

Nej, bestemt ikke. Læs den største undersøgelse nogensinde, der med al tydelighed viser at langt de fleste hunde har antistoffer mod disse sygdomme og at de er dækket fra den første vaccine. Der kan være tegn på at dækningen er mere effektiv, hvis man venter med at vaccinere hvalpen til den er op imod 6 måneder gammel.

Du kan læse hele undersøgelsen her:

Testing dogs for immunity against Canine Parvovirus, Canine Distemper Virus and Infectious Canine Hepatitis

 Merete Prior, Lars Stærk Madsen and Jørgen Damkjer Lund,

Danish Raw Feeding Center / Danish Carnivore Nutrition Research Center, Topstykket 17, 3460 Birkerød, Denmark. Telephone: +45 5155 5344; E-mail address: eat@easyraw.dk

Testing dogs for immunity against Canine Parvovirus, Canine Distemper Virus and Infectious Canine Hepatitis

Summary

The aim of the study was 1) to describe the distributions of scores for the level of immunity against Parvovirus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV), and Infectious Canine Hepatitis (ICH) for dogs tested in the veterinary clinic of the Danish Raw Feeding Center, 2) to describe the relationships between the levels of immunity against these diseases, and 3) to identify factors influencing the risk of insufficient immunity.

The study includes 322 dogs of which 225 were tested once, 67 were tested twice, 24 were tested three times, 5 were tested four times, and 1 was tested five times. Thus, a total of 456 tests were performed.

When tested for the first time the proportions of dogs found protected against CPV, CDV and ICH individually were 88.5 %, 87.3 % and 85.1 %, respectively, corresponding to estimated true prevalences of dogs protected against these diseases of 91.2 %, 91.9 % and 87.8 %, given the sensitivity and specificity of the tests. The proportion of dogs found protected against all diseases was 74.8 %.

Pure bred dogs had significantly lower risk of insufficient immunity against ICH as compared to dogs of mixed breeds (OR = 0.41). Additionally, pure bred dogs tended to have lower risk of insufficient immunity against CPV (OR = 0.47; p = 0.056). Male dogs had significantly higher risk of insufficient immunity against ICH as compared to females (OR = 1.94).

Furthermore, significant associations were found between age and immunity status. Compared to dogs more than 3 y old, dogs younger than 1 y had higher risk of insufficient immunity against CPV (OR = 5.90) and ICH (OR = 3.10), and dogs >1 to 3 y old had higher risk of insufficient immunity against CDV (OR = 3.29) and ICH (2.77). The proportions of dogs younger than 1 y found unprotected were 25.3 %, 12.6 % and 20.7 % for CPV, CDV and ICH, respectively. The corresponding estimated true prevalences of unprotected dogs were 23.0 %, 8.0 % and 19.3 %, given the sensitivity and specificity of the tests.

Our results indicate that about 3/4 of the dogs revaccinated against CPV, CDV and ICH every year will have adequate immunity against these diseases and do not need to be revaccinated. Test of dogs for immunity against CPV, CDV and ICH once a year in the clinic may help to ensure that these dogs are not over-vaccinated. Furthermore, dogs not responding adequately to vaccination may be identified, if the immunity status of vaccinated dogs is tested 1 mo after vaccination. However, to ensure that no dogs receive vaccines against diseases for which, they are already protected, monovalent vaccines against CDV and ICH are relevant.

Keywords: dog; vaccination; immunity; canine parvovirus; canine distemper virus; infectious canine hepatitis

Introduction

Vaccination of dogs

According to the Danish legislation (BEK nr 1466 af 12/12, 2007) dogs from commercial breeders have to be vaccinated against Canine Parvovirus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV) and Infectious Canine Hepatitis (ICH), before they are 12 weeks old. If the dogs are sold before they are vaccinated, the breeders are obliged to inform the buyer that the dog should be vaccinated against these diseases.

In Denmark traditionally veterinarians often recommended that dogs were revaccinated once a year in relation to the yearly health examination. In recent years, however, the longevity of the immunity in vaccinated dogs and the side effects of medical treatment in general have received more focus, and more effective vaccines have been produced.

Published data from studies by the major companies manufacturing canine vaccines for the U.S. market show that the minimum duration of vaccinal immunity for the core products CPV type 2, CDV and ICH (canine adenovirus-2) is 3 y or longer (Schultz, 2006). Generally, however, the effectiveness of non-core products is less than the effectiveness of the core products.

The American Animal Hospital Association (AAHA) has issued a set of canine vaccine guidelinesfirst released in 2003 and later revised with new information in 2006 (Paul et al., 2006). AAHA recommends that vaccine decisions are made on an individual basis for each dog considering breed, age, environment, lifestyle and travel habits.

Presently, for vaccination of dogs with live attenuated vaccines against CPV, CDV and ICH (Nobivac DHP Live Vet) the Danish Medicines Agency (DMA, 2008) recommends a basis vaccination at the age of 12 weeks and revaccination every third year. If the basis vaccination is given at the age of 6 – 8 weeks, the dog should be revaccinated at the age of 12 weeks.

Vaccine-associated adverse events

In a large study of adverse reactions diagnosed within three days after vaccination More et al. (, 2005) found a rate of 38.2 vaccine-associated adverse events (VAAEs) per 10.000 dogs. Of the VAAEs recorded, 65.8 % were coded as vaccine reactions, 31.7 % as allergic reactions, 1.7 % as anaphylaxis, 0.7 % as urticaria, and 0.1 % as cardiac arrest. The risk of VAAE increased as the body weight of the dogs decreased. The risk VAAEs in males and females did not significantly differ. The risk of VAAE was, however, greater for neutered as compared to sexually intact dogs. Furthermore, a linear relationship was found between the risk of VAAE and the number of vaccine doses administered per office visit.

Other studies have indicated possible delayed effects associated to vaccine such as immune-mediated haemolytic anemia (Duval and Giger, 1996), fibrosarcomas developed at the vaccination sites (Vascellari et al., 2003), and autoimmune diseases affecting the thyroid gland (Scott-Moncrieff et al., 2002).

Immunity tests in the clinic

In the clinic of the Danish Raw Feeding Center dogs are always tested for immunity against CPV, CDV and ICH prior to revaccination. The test is performed in order to avoid unnecessary vaccination of dogs already protected against these diseases. The dogs are called in for testing once a year, and the cost of the test for the owners corresponds to the cost of a normal vaccination. If the level of antibodies, however, indicates that the dog is no longer protected, the dog is vaccinated for free.

Aim of the study

The aim of the present study was 1) to describe the distributions of scores for the humoral immunity against CPV, CDV and ICH obtained using a test kit designed for use in the veterinary clinic, 2) to describe the relationships between the levels of humoral immunity against these diseases, and 3) to identify factors influencing the risk of insufficient humoral immunity.

Materials and methods

Dogs tested

The study included 322 dogs tested in the veterinary clinic of the Danish Raw Feeding Center for immunity against CPV, CDV, and ICH in the period from 2007-09-01 to 2011-04-30. All dogs were previously vaccinated in our or other clinics prior to the immunity test.

The dogs included 263 (81.5 %) purebred dogs distributed on 78 different breeds and 59 (18.5 %) dogs of mixed breeds (Table 1). The proportion of males to females was about 1:1. The age of the dogs at the time of the first test ranged from 2 mo to 13 y and 4 mo. The mean age was 2 y and 11 mo, and 41.7 % of dogs were 1 y or younger. The age distribution is shown in Figure 1.

Test kit used

The test kit used was ImmunoComb® Canine VacciCheck IgG Antibody Test Kit, Biogal – Galed Labs. The test is based on solid phase “dot”-ELISA technology, and antigens are applied to test spots on a comb-shaped plastic card (Biogal, 2007).

The blood samples to be tested are mixed with diluents in the first row of wells of a multi-chamber developing plate. The test spots on the comb are then incubated with the sample in the developing plate. Specific IgG antibodies from the samples, if present, bind to the antigens at the test spots.

After incubation unbound antibodies are washed from the antigen spots on the comb in the second well of the developing plate. In the third well the spots are allowed to react with an anti-dog IgG alkaline phosphate conjugate, which will bind to antigen-antibody complexes at the test spots. After two more washes in the fourth and the fifth well, the test spots are allowed to develop color by an enzymatic reaction in the last well. The intensity of the color directly corresponds to the level of antibodies in the test sample.

The immunity against CPV, CDV and ICH is scored individually on a scale from 0 to 6. The score of 0 means that the dog has no detectable antibodies against the disease, and scores of 1 – 2 means a low level of antibodies not considered to be protective. Scores of 3 – 4, however, are consistent with a protective level of antibodies, and the score of 5 – 6 reflects a high level of humoral immunity. Thus, for dogs with scores of 3 or higher revaccination is not needed.

According to the producer of the test (Biogal, 2007) the specificity and sensitivity for CPV are 100 % and 97 %, respectively. For CDV the specificity is 100 % and the sensitivity 95 %, and for ICH the specificity is 86 % and the sensitivity 95 %.

Figure 2 shows the relationships between the true prevalence of protected dogs and the expected proportions of false negatives and false positives among the dogs tested. Knowing the sensitivity and specificity of the test and the proportion in the sample testing positive (Pr(T+)) the true prevalence of protected dogs may be estimated (Petrie et al., 2002):

Estim. true prevalence = (Specificity + Pr(T+) – 1)/(Sensitivity + Specificity – 1)

Vaccines used

Dogs no longer protected against CPV, CDV and/or ICH were revaccinated with Nobivac DHP Live Vet, Nobivac Puppy DP or Nobivac Parvo Live Vet depending on the level of immunity against each of these diseases. Monovalent vaccines against CDV and ICH were not available.

Statistical analysis

All statistical analysis was performed using the software package Statistical Analysis Systems version 9.1. Distributions were compared using the Wilcoxon Two-Sample Test (proc NPAR1WAY). Correlations between scores for the immunity against CPV, CDV and ICH were calculated using Spearman Correlation Coefficients (proc CORR). Odds ratios and confidence intervals for potential risk factors for insufficient immunity against CPV, CDV and ICH were calculated using logistic regression (proc GENMOD). Additionally, logistic regression (proc LOGISTIC) was used calculating the predicted probabilities of test scores

Results

Tests performed – overview

Of the 322 dogs tested, 225 were tested once, 67 were tested twice, 24 were tested three times, 5 were tested four times, and 1 was tested five times. Thus, a total of 456 tests were performed. The mean time interval between first test and the second test was 13.3 mo (STD = 5.88 mo), and mean interval between the second and the third test was 11.7 mo (STD = 5.08 mo).

The results of the first, second and third test are shown in Table 2. Of the 241 (74.8 %) dogs found protected against CPV, CDV and ICH in first test 74 were tested again, and 79.7 % of these dogs were still found protected in the second test. Of the 81 (25.2 %) dogs found unprotected against one or more of the diseases and consequently revaccinated 23 were tested again. Of these dogs only 65.2 % were found protected in the second test. However, the difference between the two groups in the proportions of protected dogs was not statistically significant (p = 0.153, Pearson chi-square test).

Six dogs were subjected to a fourth test. Two dogs were found protected against CPV, CDV as well as ICH in all 4 tests. One dog was found protected in first test only, and one dog in the first 3 tests. The fifth dog was found unprotected in the first and the third test. In the second and the fourth test, however, the dog was found protected. The sixth dog was found protected in the third test only. One of the dogs found protected in all 4 tests was tested 5 times. This dog was still found fully protected.

Dogs tested for the first time

Figure 3 shows the distributions of scores for the immunity against CPV, CDV and ICH among the 322 dogs tested for in clinic for the first time. Of these dogs 88.5% were found fully protected (score >= 3) against CPV, 87.3 % fully protected against CDV, and 85.1 % fully protected against ICH. The corresponding estimated true prevalences of immunity against these diseases given the sensitivity and specificity of the tests were 91.2 %, 91.9 % and 87.8 %, respectively.

The distributions of scores for the immunity against these diseases, however, significantly differed (pair wise comparison: p =

Low correlation was found between CPV immunity scores and CDV immunity scores (r = 0.26, p

Of the 81 dogs found unprotected against CPV, CDV or ICH only 7 dogs (8.6 %) were not protected against any of them (Table 3).

Retesting of dogs

Figure 4a compares the distributions of scores for the immunity against CPV for dogs tested twice excluding dogs revaccinated due to inadequate immunity against CPV, CDV and/or ICH found in the first test (N = 74 dogs). Of these dogs 68 (91.9 %) were still found protected against CPV. For 36.5 % of the dogs, however, the score found in the second test was lower than the score found in the first test. For only 5.4 % of the dogs the score found in the second test was higher than the score found in the first test.

In Figure 4b the scores for the immunity against CDV in dogs tested twice are compared. Of the dogs found protected against CPV, CDV and ICH in the first test 66 (93.2 %) were still found protected against CDV in the second. The proportion of dogs scoring lower in the second test and the proportion of dogs scoring higher were 37.8 % and 20.3 %, respectively.

The scores for the immunity against ICH in dogs tested twice are compared in Figure 4c. Of the dogs found protected against CPV, CDV and ICH in the first test 60 (81.1 %) were still found protected against ICH in the second test. However, for 71.6 % of the dogs the scores found in the second test differed from the scores found in the first test. Thus, for 59.5 % of the dogs the score was lower, and for 12.2 % the dogs the score was higher.

Figure 5 shows the difference in score between the first and the second test for immunity against CPV, CDV and ICH. The correlations between these differences in score reflect the extent to which a change in the immunity score for one disease is accompanied by a change in score for one of the other diseases.

The correlation between the difference in score for immunity against CPV and the difference in score for immunity against CDV only approached significance (r = 0.22, p = 0.055; Figure 6a). The difference in CPV scores was, however, significantly correlated with the difference in ICH scores (r = 0.43, p

Revaccination of dogs found unprotected

Eighty one dogs in the first test, 23 dogs in the second test, 5 dogs in the third test, and 3 dogs in the fourth test were found unprotected against CPV, CDV and/or ICH. All healthy dogs found unprotected against CPV and/or CDV were revaccinated. However, in 11 (40.7 %) of the 27 cases of dogs found unprotected against ICH only, the owner chose not to have the dog revaccinated.

Of the 81 dogs found unprotected in the first test 37 (45.7 %) were unprotected against CPV, 41 (50.6 %) were unprotected against CDV, and 48 (59.3 %) were unprotected against ICH. Of the dogs found unprotected against CPV 12 (32.4 %) were tested twice. Three dogs (25.0 %), however, were still found unprotected against CPV in the second test. Ten (24.4 %) of the dogs found unprotected against CDV were tested twice, and three of these dogs (30.0 %) were still found unprotected. Similarly, 11 (22.9 %) of the dogs found unprotected against ICH were tested twice. Of these dogs 4 (36.4 %) were still found unprotected in the second test.

Influence of pedigree, gender, body weight and age

As shown in Table 4 pure bred dogs had a significantly lower risk of insufficient immunity (score

Male dogs had significantly higher risk of insufficient immunity against ICH as compared to females (OR = 1.94).

Compared to dogs older than 3 y dogs between 0 and 1 y old had significantly higher risk of insufficient immunity against CPV (OR = 5.90) and ICH (OR = 3.10). Furthermore, dogs between 1 and 3 years old had significantly higher risks of insufficient immunity against CDV (OR = 3.29) and ICH (OR = 2.77).

Figure 7 shows the relationships between age and the predicted probabilities of test scores

Discussion

Bias

The dogs tested in the veterinary clinic of the Danish Raw Feeding Center were not a random sample representative of the Danish dog population. Many of the dog owners may have come to the clinic, because The Danish Raw Feeding Center produce and sell raw food for dogs, and the owners often see raw feeding as the last chance of helping their dogs having serious skin and fur problems or weight loss and lack of appetite. Often raw feeding has been recommended by other dog owners raw feeding their own dogs with good results.

The conditions of many of the dogs coming to the clinic for the first time may have affected their ability to make an adequate immunity response to vaccination or their ability to retain immunity.

Furthermore, the age distribution of the tested dogs was strongly biased towards young dogs a large proportion of which may not have responded adequately to the first vaccination as puppies. On the other hand, a large proportion of the dog tested in the clinic have changed diet from commercial dry food to raw meet and bones supplemented by vitamins and minerals coming from natural sources. This may have changed the status of immune system of the dogs. Thus, the distribution of scores for the immunity against CPV, CDV and ICH found in the present study may differ from what could be found in at true random sample of the Danish dog population.

Relationships between immunity against CPV, CDV and ICH

In the first test the great majority of dogs were found protected against CPV, CDV and ICH, if looking at each of these diseases separately (85.1 – 88.5 %). The proportion of dogs protected against all three diseases, however, was somewhat lower (74.8 %). Of the dogs found unprotected against one or more of these diseases only 8.6 % were not protected against any of them. This indicates that the ability to respond to vaccination and retain immunity depends on the disease in question.

With respect to immunity against CPV 63.5 % of the dogs scored the same or higher in the second test than in the first. For immunity against CDV and immunity against ICH the proportions of dogs scoring the same of higher in the second test were 62.2 % and 40.5 %, respectively. Thus, the dogs were better to retain (or increase) immunity against CPV and CDV than immunity against ICH. It should be noted, however, that dogs seemed to make a stronger immunity response to CPV than to CDV and ICH and a very large proportion (74.3 %) of the dogs tested twice had maximum score for immunity against CPV in the first test. Thus, only a few dogs were able to show an increased score from the first to the second test.

Only to some degree changes in the level of immunity against one of the diseases were accompanied by changes in the level of immunity against the other diseases. Thus, the immunity against CPV and immunity against CDV seemed to change independently of each other, whereas moderate correlations were found between changes in immunity against ICH and changes in immunity against CPV as well as immunity against CDV.

This may indicate that the level of immunity against these diseases is influenced by factors affecting general health and status of the immune system as well as factors influencing immunity against CPV, CDV and ICH individually. Interestingly, some dogs were found to increase test score from the first to the second test, even though they were not revaccinated. Thus, the time course of the level of immunity may be divided in two components: 1) a long term decrease, and 2) short term fluctuations depending on actual challenges to the immune system like changes in health status and exposure to pathogens. If protected dogs are exposed to CPV, CDV and ICH, the level of immunity against these diseases is expected to increase.

Influence of pedigree, gender and age

Previous studies by Twark & Dodds (2005) and Eghafona et al. (2007) on testing of dogs for immunity against CPV and CDV found no significant influence of breed, gender and age on the level of immunity. McCaw (1998) also found no significant influence of breed and gender (N = 122). They did, however, find a significant association between age and CPV titer with younger dogs having higher titers, but age was not significantly associated with CDV titer. Furthermore, Hougaard (2005) found that dog in the age group 5 – 14 y did not respond to vaccination as well as younger dogs.

In agreement with previous studies pedigree and gender were neither significantly associated with CPV nor CDV immunity scores in the present study. Pure bred dogs, however, tended to have a lower risk of insufficient immunity against CPV as compared to dogs of mixed breeds. Furthermore, we found that pure breed dogs had a lower risk of insufficient immunity against ICH as compared to dogs on mixed breeds, and male dogs had a higher risk of insufficient immunity against ICH as compared to females.

In contrast to the previous studies significant associations were found both between age and CPV scores and between age and CDV scores. For immunity against CPV the proportion of dogs having low scores (score

Although Twark & Dodds (2005) found no significant influence of age, the results presented in their paper (Table 1) indicate that significant association between age and CPV antibody response may have been found with larger proportions younger dogs having low titers, if the data was analysed using a logistic regression model.

Vaccination of puppies

Puppies receive antibodies from their mother that protects them against disease. A minor part of the antibodies is transferred through the placenta. The major part, however, is transferred through absorption of collostrum within the first 24 h after birth (Mitchell, 2010). Because these antibodies are not replaced, they gradually disappear with a half life of about 10 days. The level of antibodies transferred to the puppies and thus the length of the period, where the puppies stay protected, depend on the level antibodies in the blood of their mother.

The maternally derived antibodies interfere with vaccination (Waner et al., 1996). Thus, a high level of maternal antibodies blocks the effectiveness of the vaccine. When the level has sufficiently declined, the immunity may be achieved through vaccination. However, a window of susceptibility opens, when the level of antibodies is too low to offer adequate protection, but high enough to interfere with active immunity from the vaccine (Rashid et al., 2009). This window may be open for several days to several weeks.

In a study by Waner et al. (2003) puppies were vaccinated according one of two protocols depending on their age at presentation at the clinic (6 – 8 weeks versus after 8 weeks). Two weeks after the last vaccination the puppies were tested for CPV and CDV IgG antibodies. Of the dogs vaccinated according to protocol 1, 13 % failed to respond to the CPV vaccine, 13 % to the CDV vaccine, and 2 % (1 dog) to both vaccines. Of the dogs vaccinated according to protocol 2, 14 % failed to respond to the CPV vaccine, 20 % to the CDV vaccine, and 5 % to both vaccines.

In the present study a surprisingly large proportion of the group of dogs from 0 to 1 y of age was found unprotected against CPV (25.3 %), CDV (12.6 %) or ICH (20.7 %) – despite the fact that these dogs were expected to be vaccinated less than a year ago. For comparison the proportions of dogs found unprotected in the group of dogs more than 3 years old were 5.4 %, 7.0 % and 7.8 % for CPV, CDV and ICH, respectively. Even more surprising, large proportions of the group of dogs from 1 to 3 y of age were found unprotected against CDV (19.8 %) or ICH (18.9 %). The proportion of dogs not protected against CPV, however, did not significantly differ from the unprotected proportion among dogs more than 3 years old.

Our results indicate that a large proportion of dogs did not respond adequately, when they were vaccinated as puppies. Thus, they are potentially at risk of CPV, CDV and ICH. The estimated prevalences of unprotected dogs among dogs

To ensure that the puppy has developed an immune response after vaccination with products containing CDV and CPV-2 American Animal Hospital Association (AAHA) recommends that the puppy is serologically tested 2 or more weeks after completion of a puppy series at 14 to 16 weeks of age (Paul et al., 2006). This way low responders and non responders can be identified.

More attention should be given to factors, which may influence the ability of the dog to make an adequate immunity response to vaccination – not only in the laboratory, but also in real life. Around the time, when puppies are vaccinated for the first time, they are exposed to a whole series of stressful events. They are removed from their mother and litter mates, they experience large changes in their environment, they have to adapt to a new “family”, and they visit the veterinarian. All this happen in a period of life, when puppies are very vulnerable.

Most puppies are vaccinated with multivalent vaccines like DHP, DHPi and DHPiL and, thus, they are challenged with up to 5 attenuated pathogens at the same time. The question is, if a larger proportion of the puppies will respond adequately, if the individual pathogens are given separately as monovalent vaccines, and the puppies are given time to respond after each vaccination.

Vaccination of dogs not protected

Of the 322 dogs tested for the first time 81 were not protected against CPV, CDV and/or ICH. The 7 dogs neither protected against CPV nor CDV and ICH were vaccinated with Nobivac DHP Live Vet (Table 3). The 16 dogs protected against CDV and ICH, but not CPV, were vaccinated with Nobivac Parvo Live Vet. And the 5 dogs protected against ICH, but not CPV and CDV, were vaccinated with Nobivac Puppy DP Vet.

Of the remaining dogs (N = 53), 41 were found unprotected against ICH. These dogs had to be vaccinated with Nobivac DHP Live Vet to achieve protection, although 17 were already protected against CPV, 9 against CDV, and 15 against both CPV and CDV.

Furthermore, 12 dogs were protected against CPV and ICH, but not CDV. These dogs had to be vaccinated with either Nobivac Puppy DP Vet or Nobivac DHP Live Vet.

Thus, 65 % of the 81 dogs that needed to be vaccinated against CPV, CDV and/or ICH had to receive vaccine against one or two diseases against which, they were already protected.

Conclusion

About 3/4 of the dogs revaccinated against CPV, CDV and ICH every year will have adequate immunity against these diseases and do not need to be revaccinated. Test of dogs for immunity against CPV, CDV and ICH in the clinic once a year may help to ensure that these dogs are not over-vaccinated. Furthermore, some dogs may not give an adequate immune-response to vaccination. These dogs may be identified by testing them 1 mo after vaccination.

Our study indicates that a very large proportion of dogs in the Danish dog population do not make an adequate immune response to vaccination against CPV, CDV and/or ICH when vaccinated as puppies. Thus, they may be at risk for these diseases. Therefore, special attention should be given to the immunity response of puppies and young dogs.

If tested dogs with deficient immunity against CPV, CDV and/or ICH are revaccinated with the available vaccines 65 % of the dogs may be over-vaccinated with respect to one or more of these diseases. This over-vaccination may be avoided, if monovalent vaccines against CDV and ICH were available.

Acknowledgements

The authors thank Associate Professor Jens Frederik Agger, Department of Large Animal Sciences, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, and Marketing Manager Len Small and R&D Manager Shlomit Mazar, Biogal, Galed labs. for critical reading of the manuscript.

References

Table 1. Breed distribution of tested dogs. Only breeds

represented by 4 or more dogs are specified

Table 2. Results of the first, second and third test for immunity against Canine Parvovirus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV) as well as Infectious Canine Hepatitis (ICH).

 + = Protected (Score >= 3); – =Unprotected (Score

Table 3. Protection against Canine Parvo Virus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV), and/or Infectious Canine Hepatitis (ICH) found in the first test.

 + = Protected (Score >= 3); – =Unprotected (Score

Table 4. Potential risk factors for insufficient immunity (score

(%)Estim

(%)ORCI95PNeg

(%)Estim

(%)ORCI95PNeg

(%)Estim

(%)ORCI95PPedigree                Pure bred10.07.10.470.22-1.020.05612.27.60.76

0.34-1.69

0.497

12.69.4

0.41

0.21-0.83

0.012

 Mixed19.016.4

1.00

NA

NA

15.511.1

1.00

NA

NA

25.925.8

1.00

NA

NA

Gender                Male11.28.4

0.97

0.48-1.970.93813.28.61.10

0.56-2.15

0.780

19.117.4

1.94

1.02-3.70

0.044

 Female11.58.7

1.00

NA

NA

12.17.5

1.00

NA

NA

10.87.2

1.00

NA

NA

Age

0 – 1 y

25.323.0

5.90

2.39-14.54

<.001>

12.68.01.930.76-4.870.16420.719.33.101.35-7.100.007 >1 to 3 y7.54.71.420.50-4.060.51019.815.63.291.44-7.550.00518.917.12.771.23-6.210.014 >3 y5.42.51.00NANA7.02.11.00NANA7.83.41.00NANA

Neg = dogs found negative for sufficient immunity against the disease; Estim = estimated true prevalence of dogs without sufficient protection in the sample population given the specificity and sensitivity of the test; OR = Odds ratio; CI95 = 95 % confidence interval; P = probability.

Legends to the figures:

Figure 1. Age distribution of 322 dogs tested for immunity against Canine Parvovirus, Canine Distemper Virus and Infectious Canine Hepatitis in the veterinary clinic of The Danish Raw Feeding Center for the first time.

Figure 2. Expected proportions false negatives and false positives among dogs tested for immunity against Canine Parvovirus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV) and Infectious Canine Hepatitis (ICH) as a function of the true prevalence of dogs protected against these diseases. No false positives may be found for immunity against CPV and CDV (specificity = 100 %).

Figure 3. Distribution of scores for the level of immunity against Canine Parvovirus (a), Canine Distemper Virus (b) and Infectious Canine Hepatitis (c) in the first test of 322 dogs. Solid columns represent protected dogs (score >=3), and unshaded columns represent dogs not protected (score

Figure 4. Comparison of scores for the level of immunity against Canine Parvovirus (a), Canine Distemper Virus (b) and Infectious Canine Hepatitis (c) found in the first (unshaded columns) and the second test (solid columns). The figure only includes dogs protected against all three diseases in the first test. As shown in some dogs were no longer protected in the second test.

Figure 5. Difference in scores between the first and the second test for the level of immunity against Canine Parvovirus (a), Canine Distemper Virus (b) and Infectious Canine Hepatitis (c). Hatched columns represent dogs scoring lower in the second test than in the first. Unshaded columns represent dogs with the same score in both tests. Solid columns represent dogs scoring higher in the second test than in the first.

Figure 6. Relationships between the difference in scores between the first and the second test for the level of immunity against Canine Parvovirus, Canine Distemper Virus and Infectious Canine Hepatitis. The relationships between the differences in scores of these diseases are displayed pair wise: a) Canine Parvovirus (CPV) – Canine Distemper Virus (CDV); b) Canine Parvovirus (CPV) – Infectious Canine Hepatitis (ICH); c) Canine Distemper Virus (CDV) – Infectious Canine Hepatitis (ICH). The numbers refer to the numbers of observations plotting similarly. The regression lines are shown as solid lines. The dashed lines indicate perfect positive correlation.

Figure 7. Predicted probability of test scores

Figure 8. Estimated true prevalence of dogs unprotected against Canine Parvovirus (CPV), Canine Distemper Virus (CDV) and Infectious Canine Hepatitis (ICH) as a function age. The estimates are based on the predicted probabilities of test score